Samtaler med en jordemoder: nr 1

Dette er det første indlæg i en række af indlæg om forskellige former for fødsler. Denne gang skal det handle om hjemmefødsler, og det har jeg talt med min egen jordemor om. Men før vi når til selve emnet og indlægget, vil jeg gerne introducere min jordemoder, Rikke Lykkegaard. Rikke er mere end blot min jordemoder. Vi har kendt hinanden i snart ti år. Vi arbejdede nemlig sammen i en tehandel efter gymnasiet. Lige siden dengang, kan jeg huske, at Rikke gerne har villet være jordemoder. Da jeg spurgte ind til det forleden, fortalte hun, at det har været et ønske lige siden folkeskolen. Rikke fortæller, at en af de primære årsager er fascinationen af kvinden og kvindekroppen, og den udvikling der sker med en kvinde, når hun går fra at være ung kvinde til at blive mor. Rikke blev færdiguddannet jordemoder i 2015, og rejste kort efter til Grønland i 7 måneder for at arbejde i en anden kultur, og varetage de spændende udfordringer, der kan være i svangre omsorgen i Grønland. Siden Rikke kom hjem fra Grønland, har hun været ansat på Rigshospitalet. Her arbejder hun både på fødegangen og har konsultationer fast hver onsdag.


Det første emne, som jeg talte med Rikke om var hjemmefødsler. Allerede hos min praktiserende læge blev jeg opfordret til, at overveje en hjemmefødsel, men tænkte straks, at det var noget værre hippiepjat. Rikke forklarede mig, at netop den forestilling er der rigtig mange, der har om hjemmefødsler. Fordi vores kultur og sociale konstellation de seneste 50-60 år, har fordret fødsler på hospitalet. Førhen forgik fødsler hjemme fordi, med en sund mor og et sundt barn i maven, hvad skulle man så på hospitalet? Men fødslerne rykkede lige så stille ind på hospitalerne i løbet af 1960'erne, og i dag, er det normen at man føder på hospitalet, selv om flere og flere vælger at føde hjemme.





Rikke forklarer, at fravalget af hjemmefødsel ofte sker på grund af manglende information omkring, hvad en hjemmefødsel indebærer og kræver. Rikke fortæller, at en sund og rask kvinde, som har en normal graviditet, og bærer et barn i maven, der ligger korrekt, sagtens kan føde hjemme. Alligevel, er der mange, der er betænkelige ved at tage beslutningen om at føde hjemme, for hvad nu hvis der sker noget, kan man så komme hurtigt nok til hospitalet. Rikke forklarer, at studier har vist, at det er lige sikkert at føde hjemme som på hospitalet, hvis kvinden er godkendt til det. Det er naturligvis vigtigt, at man som par, har gjort sig nogle overvejelser før man vælger at føde hjemme, for hvis den ene ikke føler sig 100% tryg ved situationen, så kan det påvirke fødslen. Det er med andre ord vigtigt, at parret har en ro i det og er enige om valget. Sker der noget under en hjemmefødsel eksempelvis forandringer i hjertelyden, så ringer jordemoderen efter en ambulance til at transportere den fødende til hospitalet, og så foregår resten af fødslen på hospitalet.


Det gode ved en hjemmefødsel forklarer Rikke, er de trygge rammer, kvinden er omgivet af. Hendes egne ting, hun kender dufte og lyde og trygheden som hjemmet skaber hos kvinder. Rikke siger, at hun tydeligt kan se, hvordan omgivelserne påvirker kvindens evne til at arbejde med sin krop og være i alle de følelser en fødsel rummer. Både på hvordan kvinden selv oplever fødslen og den tilgang hun har til den. Hjemmefødende kvinder har en form for magt over fødslen og en selvtillid og viljestyrke omkring fødslen. Samtidig er manden på hjemmebane, når fødslen foregår i hjemmet, han har ofte en meget mere fremtrædende rolle. Han kan hjælpe jordemoderen på en anden måde, fordi han ved hvor alt er, han kan lave en hurtig sandwich og ved hvor håndklæder og kaffe er. I nogen tilfælde er han den primære fødselshjælper, hvor jordemoderen træder mere i baggrunden og mere deltager som den faglige, der tjekker hjertelyd og hvor meget kvinden har åbnet sig mm. En anden fordel ved hjemmefødslen er naturligvis også det praktiske element, at man efter fødslen er hjemme, man skal ikke ud og køre, men parret kan med det samme, putte sig og nyde den nye familie de er blevet.




Hjemmefødslen bliver ofte mere personlig, parret har lukket jordemoderen ind i deres hjem og Rikke siger, at det ofte hjælper hende til at forstå parret endnu bedre, og på den måde sporer sig endnu bedre ind på hvilken jordemoder hun skal være netop for dette par. Samtidig kan hun mærke, at hun ofte også giver mere af sig selv ved en hjemmefødsel. Rent praktisk skal et hjemmefødende par gøre sig nogle forberedelser. Hvordan vil man smertelindre? Vil man have et fødekar, og kan man få 300 liter 37 grader varmt vand ud af vandhane så karret kan fyldes? Man bør overveje, hvad man har behov under fødslen, en ekstra hjælper, mad, kaffe, skraldeposer, vandafvisende lagner, rene håndklæder, smertelindrende chiliplastre eller noget helt andet. De fleste hospitaler har hjemmefødselscafeer, hvor man bliver informeret om hvordan en hjemmefødsel forgår, man kan sparre med andre par som planlægger en hjemmefødsel og diskutere, hvad man kan gøre sig af forberedelser.


Jeg synes det lyder meget tiltalende med en hjemmefødsel, men samtidig er jeg nok også påvirket af normen om at man føder på hospitalet. Men jeg føler mig klart bedre klædt på til at tage beslutningen efter at Rikke forklarede mig om hjemmefødsler. Det håber jeg også du bliver.