Månedens mor: Rebecca Flösser Scheel

Navn:
Rebecca Gjellerup Flösser Scheel
Bopæl:
Nørrebro
Beskæftigelse:
Studerende
Barn og alder:
Vilfred 3,5 måned og jeg selv er 25år

Hvad er historien bag dit barns navn?
Min mand og jeg blev uafhængig af hinanden vilde med navnet. Det var som om, at navnet allerede passede til ham, inden han blev født. Vi havde en stærk fornemmelse af, at han ville blive en lille fyr med stort temperament og mange følelser. Navnet Vilfred er en blanding af "vilje" og "fred", men jeg har altid tænkt det som en blanding af "vild" og "fred". Det passer godt til vores vilde, glade Vilfred.

Hvordan ser en god morgen ud hjemme hos jer?
En rigtig god morgen er en af dem, hvor min mand møder sent og tager Vilfred et par timer efter den tidlige morgenamning ved 6-tiden. Så får jeg lov til at sove. Jeg er kæmpe b-menneske, og det her nye liv med ingen søvn og en dag der starter før solen står op, det har jeg virkelig svært ved at vende mig til. Men inden jeg får lidt ro, så er det allerbedste moment lige når Vilfred slår øjnene op og ligger og pludrer helt blidt og uspoleret af dagens ellers mange indtryk.

Og hvordan ser en god søndag ud?
Den tilbringes ofte med vores familie. Vi skal f.eks. spise frokost med min bror og hans gravide kæreste på søndag. Vores familier er en meget stor del af vores liv.

Hvordan var din graviditet?
Min graviditet var rigtig god. Jeg var en af de heldige uden de store gener. Aldrig har jeg haft så meget selvtillid og fået så mange komplimenter som da jeg var gravid. Jeg følte mig tæskelækker og strålende. Det med selvtilliden forsvandt desværre lidt efter fødslen. Der var jeg så usikker og tvivlede meget på mig selv. Det gør jeg egentlig stadig, men jo mere tilpas jeg bliver i rollen som mor dets mere stiger selvtilliden. Når jeg ser på min bedste veninde, der lige nu har den smukkeste højgravide mave, så tænker jeg "ej, gid det var mig" og "jeg kunne så godt tænke mig liiiiige at prøve at føde igen". Det er spøjst, for da jeg var lige op over og ventede på Vilfred, der var jeg ved at sprænge af irritation og utålmodighed.

Hvad er det bedste ved at være mor?
Det bedste er de momenter, hvor jeg kan mærke at min søn trives og er tilfreds. Det er den bedste følelse i verden.

Hvad er det sværeste ved at blive mor?
En ting der har fyldt meget i mit hoved er "hvad mon folk tænker om sådan en som mig... Jeg er jo blot 25år, under uddannelsen og har ikke lommen fuld af guld". Til gengæld har jeg lommen fuld af kærlighed, og det minder jeg mig selv om, er det allervigtigste, jeg kan give min søn. Masser af kærlighed. Jeg var hundeangst for at møde min mødregruppe, fordi jeg var bange for, at de ville dømme mig, fordi jeg "ikke har styr på karrieren, økonomien og fordi jeg er ung". Men i mødet blev jeg så positiv overrasket. Vi var alle ens med de samme problemer, spørgsmål og bekymringer lige meget hvilken alder og sted i livet vi var. Det boostede min selvtillid som mor.
En anden ting der er rigtig svært, og især var svært i starten, det er at vide, hvad der er rigtigt og forkert. Da Vilfred var en 2 uger gammel fik han en aften feber, og vi endte inde på børneafdelingen på Rigshospitalet. Her fik vi, som de uerfarne nybagte forældre vi var, to opgaver. At veje vores søn og tage hans temperatur. To opgaver det viste sig, at vi var helt ude af stand til at løse. Da vi havde taget tøjet af Vilfred tissede han først ud over briksen. Jeg løftede ham op i en position, der gjorde at han så sked i en lang stråle ud over hele gulvet. Dette skideri fortsatte hver gang vi prøvede at tage hans temperatur. Til sidst måtte vi tage hans temperatur ind over håndvasken. Det var fuldstændig håbløst, og der var lort over alt. Det endte med, at vi fik et kæmpe grineflip og ingenting havde udrettet da sygeplejersken kom for at få svaret på hans vægt og temperatur. Det viste sig, at han var helt ok, og der var ikke noget alvorligt i vejen med ham. Men for pokker, selv de mest simple ting kan være utroligt svære.

Hvordan har forældreskabet påvirket dit forhold til din mand?
Vi er blevet stærkere. Vi er et vildt sejt team, og jeg er hammer stolt af vores måde at håndtere det på. Det hjælper også meget på det, at jeg har en mand, der er 100% engageret og hvis drøm om at få et barn var lige så stor som min. Det er fantastisk at mærke, hvordan vi kan deles om denne vanvittigt store opgave.

Inden jeg fødte købte jeg to teaterbilletter til 1,5 måned efter jeg havde født. Jeg havde sådan en drøm om, at vi bare kunne tage ud og genoptage vores gamle date-night liv. Det var dog lige lidt for optimistisk, da det kom til stykket. Jeg var langt fra klar til "bare at pumpe ud og smutte et par timer". Det var for sårbart. Da vores søn var 2,5 måned var vi på ferie med vores familie, og vi fik mine svigerforældre samt min mor til at passe på Vilfred et par timer, imens min mand og jeg tog ud og spiste en middag. Det var en meget syret oplevelse, men sundt for mine øjne og mit forhold lige for en stund, at kigge på hinanden og spørge "hvordan har du det egentligt". Det er vigtigt for os.

Hvad er dit bedste råd til en kommende eller nybagt mor?
Det bedste råd jeg kan give, er et råd jeg selv fik da jeg gik til fødselsforberedelse. Her lærte vi at tænke "pyt". Det korteste og fedeste ord. Pyt med at der ikke lige blev støvsuget. Pyt med at vi kommer for sent til alt. Pyt med at baby sked 3 gange i træk igennem alt nede i barnevognen. Pyt med at jeg glemte skiftetøj. Pyt med at sutten lige røg på gulvet. Pyt med at alle mine planter siden april har lidt en stille tørstende død. Pyt med at vi kun har spist rugbrødsmadder i en uge. Pyt med at jeg ikke lige nåede i bad i dag. Pyt med at vi ikke nåede ud i dag. Pyt med at jeg har et barn der skriger så højt, at naboen vågner. Pyt med hvad andre tænker. Pyt med den bløde efterfødselskrop - den skal nok blive stram igen. Engang. Pyt med at jeg ikke har sovet siden april. Pyt, pyt, pyt. Det vigtigeste er jo kærligheden.